Elisabeth
Lidt forhistorie
Elisabeth var 46 år, da jeg mødte hende første gang på kurset Coaching de grundlæggende værktøjer. På det tidspunkt var hun lige blevet skilt. Det fyldte meget for hende. Manden havde fundet sig en yngre kvinde og det var et hårdt slag. Hun arbejdede den gang i mediebranchen og havde et godt og velbetalt job.
Efter kurset skiltes vores veje, som det tit sker, men pludselig en dag ringede hun og spurgte om jeg kunne hjælpe hende med at tabe sig. Når jeg skriver historien i dag, er det fordi jeg netop har fået en hilsen fra hende, hvor hun fortæller, at hun er så glad. Det er nu et år siden hun stoppede hos mig og hun holder sin vægt – det ville hun bare lige sige.
Arbejdet går i gang
Ved første session fortalte hun, at livet efter skilsmissen var en lang nedtur. Den mindste søn flyttede hjem til sin far. Den ældste flyttede sammen med sin kæreste. Hun havde været nødt til at flytte fra sit elskede hus på grund økonomi. Efter to perioder med stress mistede hun sit job. I dag arbejder hun i en kommune. Det er hun glad for, men der har været mange mellemregninger undervejs. På grund af det hele havde hun taget 20 kilo på og hun boede i en dyr lejlighed, som hun ikke var særlig glad for og på grund af vægten følte hun sig generelt dårlig tilpas.
Sådan arbejdede vi sammen
Da hendes anledning til at komme var vægttab, startede vi med at tale om hendes drømme og om hvorfor hun ville tabe sig. Hun fortalte, at hun faktisk havde taget 30 kilo på siden hun fik børn, og at hendes mål var at komme ned på sit ungdomsideal. Både fordi hun havde smerter og fordi hun var klar til at finde sig en kæreste.
Hun fortalte, at hun virkelig havde sloges med vægten. Hun havde prøvet alt – lige fra saftkure til diætist og personlig træner. Ofte lykkedes det hende at tabe 5 kilo, men så faldt hun tilbage og tog i stedet 6-7 kg på og sådan var vægten lige så stille vokset og vokset.
Elisabeths mange drømme og forestillinger om livet efter vægttabet inkluderede både hus på landet, dejlig kæreste og vandreture i Alperne. Men hun var glad for mad, kager og et godt glas vin – og det var netop udfordringen. Motivationen til at nå målet fejlede ikke intet, men vejen derhen føltes som en lang rejse af afsavn for alt, det hun elskede.
Det store gennembrud
Under coachingen gav hun slip på drømmen om at tabe 30 kilo. Hun så for sig en midaldrende rynket kvinde, der gnaskede i bladselleri og gulerødder og levede et kedeligt liv. At give slip på det meget ambitiøse mål, var et stort gennembrud for hendes motivation.
Da nederlag blev vendt til succes
Hun gennemlevede også de mange nederlag ved først at tabe sig, for derefter at tage det hele og lidt til på igen. Pludselig blev hun bevidst om, at hun faktisk med lethed var i stand til at kunne tabe 5 kilo, så det var faktisk en realistisk mulighed at starte med det. Hun justerede først drømmen til 20 kilo, men oplevede, at rejsen derhen var lige så håbløst, som at skulle tabe 30 kilo. Hun syntes 10 kilo var for lidt og 5 kilo var ligegyldigt. Vi var også omkring, om det virkelig var et ønske for hende. Det fastholdt hun. Hun var lidt irriteret på sig selv, for hvis hun skulle give et råd til en anden person, så ville det være kostomlægning i stedet for kur, men det råd kunne hun ikke bruge selv. Hun havde brug for at se hurtige resultater.
Det første delmål
Hun endte med at sætte sig for at tabe 5 kilo ved hjælp af en hurtig kur. Efter de 5 kilo skulle vi så mødes igen. Hun mente først at 14 dage var realistisk, men vi endte med at aftale 4 uger. Da vi mødtes igen, havde hun tabt 4 kilo. Vildt meget og sikkert ikke særlig sundt, men hun havde det godt. Vi aftalte, at ses igen efter 14 dage og da var målet nået.
Nu var spørgsmålet så, om hun ville tabe sig yderligere eller om de 5 kilo var nok. I så fald ville målet være at vedligeholde vægten. Elisabeth besluttede sig for at vedligeholde vægten i 4 uger. Det skulle ske ved at leve normalt og at gå på vægten hver dag. Vi aftalte, at hun kunne skrive eller ringe undervejs, hvis hun havde brug for opbakning.
Næste store sejr
Jeg hørte ikke fra hende før vores næste session, hvor en meget stolt Elisabeth trådte ind ad døren. Hun havde opnået en kæmpe sejr, hun havde holdt vægten i 4 uger. Det lyder måske ikke af meget, men for Elisabeth var det at bryde med hele to mønstre: Utålmodighed og tilbagefald. Selv om vægttabet ikke kunne ses, så var hendes udstråling ændret. Ingen spurgte til hendes vægt, men hendes søster havde spurgt, om hun var forelsket. Det var hun. Dog ikke i en mand, men i livet. Humørændringen gav hende nyt mod og hun ønskede at fortsætte vægttabet.
Skulle næste skridt være at fastholde det nuværende vægttab eller tabe yderligere 5 kilo. Nu vidste hun, at hun kunne begge dele. Risikoen ved at sætte et yderligere mål var dels at mislykkes og dels at folk ville begynde at bemærke hendes vægttab. Det var hun nervøs ved. Det blev til et kompromis. Hun besluttede sig for endnu en ”kvikkur”, at tabe 2 kilo på 2 uger og herefter vedligeholde i 2 uger.
Målet lykkedes, men da vi sås igen, var hun bekymret. Nogle veninder havde bemærket vægttabet og nu var hun bange for igen at tabe ansigt, hvis hun ikke kunne holde sin plan. Ved fælles hjælp lagde hun en plan for sin kommunikation. Hun endte med at sige det, som det var. At hun var nervøs og helst ikke ville spørges.
I mål
Elisabeth fortsatte hos mig indtil hun havde tabt 10 kilo. Det tog et halvt år og nu et år efter fortæller hun, at hun stadig holder vægten.
Lige nu har hun ikke noget ønske om yderligere vægttab, men som hun skrev: ”Jeg har da heller ikke taget 15 kilo på, så faktisk har jeg tabt 25 kilo”. Tja 🙂 sådan kan man også se på det. Hun bor stadig i lejligheden, men har i mellemtiden både fået kolonihavehus og barnebarn. Begge dele er hun lykkelig for. Der har været et par kærester, men hun har fundet ud af at vægttabet for hende ikke skal være en løftestang til kærligheden.
Elisabeth ønsker være anonym, men ville gerne dele sin historie.
