Sådan styrer du dine triggere

Har du oplevet, pludselig og helt uden varsel at få voldsom hjertebanken, så har du muligvis været udsat for negative trigger. I dette blokindlæg “Sådan styrer du dine triggere” får du svar på, hvad en trigger er, og hvad du kan gøre, hvis du har triggere, der generer.

En trigger er oftest noget udenfor en selv, som vi ubevidst reagerer på, men de kan også komme fra underbevidstheden, f.eks. under søvn. Tankerne begynder at køre rundt i hovedet, man bliver urolig i kroppen, tør i munden, bange eller vred. Tilstanden bliver bare værre og værre, jo mere man tænker over det. En trigger aktiverer følelser. Både gode og ubehagelige.

 

Triggere, hvad er det?

Hvert sekund udsættes vi for mange millioner sanseindtryk. Det kan vores bevidste hjerne ikke håndtere. Derfor passerer noget ubemærket forbi, andet observerer vi blot og andet igen ryger lige forbi opmærksomheden og ned i underbevidstheden. Her har vi et lager af gamle tanker, følelser og erfaringer, som bliver trigget, når vi møder noget der ligner. Triggere kan både ramme vores bevidsthed og vores underbevidsthed.

Forståelsen for triggeres betydning er særlig relevant i forbindelse med angst og stress. I flere terapeutiske retninger er arbejdet med triggere en aktiv del af behandlingen. Det gælder f.eks. Kognitiv Terapi og Metakognitiv Terapi, men også andre terapiformer bruger triggere, der kaldes det bare noget andet. Triggere bruges også i daglig tale.

Det kan også være relevant at arbejde med triggere i forbindelse personlig udvikling og i vores relationer til andre mennesker.

En trigger består af 2 led: 1) Stimulus 2) Respons.

 

1) Stimuli kan være alt muligt

  • Noget, nogen siger
  • Konkrete ord eller lyde
  • En plante, der står skævt
  • Sko, som du falder over
  • Opgaver, du får pålagt og ikke kan eller har lyst til at udføre
  • Små undergravende og intimiderende bemærkninger
  • Konstante ”gode råd”, som man ikke har bedt om
  • Solen, der skinner
  • … og meget, meget mere

 

2) Respons

Det er selvsagt ikke alt, som sker i verden, vi ser. Masser af ting sker hele tiden, som vi ikke kommer ind i vores system. For at vi skal kunne respondere på det, skal det have fundet vej til vores sanser. Bevidst eller ubevidst.

For at ende som trigger, skal vi altså respondere. Om triggeren skaber en positiv eller negativ tilstand, handler om, hvilke tanker vi putter på stimulusen og hvilken betydning, vi tillægger den. Det er nemlig tankerne, som skaber følelserne.

Hver gang vi tillægger en bestemt ting en bestemt betydning forstærkes “evnen” til at føle den følelse. Der laves ligesom en motor så flere og flere begivenheder finder vej til følelsen. Somme tider “breder det sig”. Det, som startede med en persons måde at tale på, bliver til, at hele personen kan blive en trigger i sig selv eller hvis en ”grim” hoveddør udvikler sig til, at hele huset opleves som en belastning.

Vi oplever allesammen triggere. Om de negative bliver til et problem, handler om hvilke strategier, vi bruger til at håndtere dem. Kortsigtede skadelige strategier, som f.eks. at undgå, stimulerer behovet for hurtig lindring. Langsigtede strategier som f.eks. eksponering og behovsudsættelse, neutraliserer de negative triggere på lang sigt.

 

Sådan kan du reducere negative triggere:

  • Mærk efter. Det vil sige: Bliv bevidst om, hvad der trigger.
  • Arbejd med én trigger ad gangen.
  • Præcisér triggeren konkret og objektivt – helt uden dine egne tolkninger og vurderinger (f.eks. rød kjole).
  • Sig til dig selv, at triggeren tilhører personen eller genstanden og at responsen/følelsen tilhører dig.
  • Ups 🤔. Tjek om du ubevidst har uddelegeret magten over dine følelser til andet eller andre?
  • Nu handler det om at blive herre i eget hus!!
    1. Opsøg triggeren, ja du læste rigtigt.
    2. Stil ingen krav til dig selv om, hvordan du skal være, sige eller gøre udadtil.
    3. Mind dig selv om, at følelsen er din og at triggeren er uden for dig.
    4. Tag en dyb indånding og sig f.eks. inde i dig selv. ”Hej følelse! Det er mig der bestemmer her, giv mig lige fred et øjeblik”.
    5. Slut af med at rose dig selv for din indsats.

TIPS!

Vær opmærksom på, at der kan være brug for at lave denne øvelse mange gange og med flere triggere, afhængig af hvor mange du oplever og hvor stærke følelserne er. Men lige pludselig vil det være væk uden, du opdagede det.