Personlige rettigheder og rollerettigheder

Begreberne personlige rettigheder og rollerettigheder er kernen i assertiv kommunikation. Hvis vi alle forstod dette og samtidig handlede med respekt for dette, ville verden have mange færre problemer. Men så enkelt er det desværre heller ikke. Både de personlige rettigheder og rollerettigheder generelt udfordres hele tiden af vi menneskers behov, følelser og personlige værdier. Det er et af de store spørgsmål, som verden strides om. Tænk blot på at vi har en kommission for menneskerettigheder.

Her handler det om personlige rettigheder og rollerettigheder på det helt personlige plan. Assertiv Kommunikation er udelukkende et værktøj til personlig udvikling.

PERSONLIGE RETTIGHEDER

Handler om retten til at være sig selv, uden at krænke andre. Det kan f.eks. være retten til at elske, at føle sig såret eller glad, at lave fejl, etc.

ALLE har ret til at være, at tænke og at føle

ALLE har ret til at handle, at eje og at ytre sig indenfor lovens rammer og samfundets krav

ALLE har ret til ikke at gøre brug af sine personlige rettigheder

Med rettigheder følger ansvaret for konsekvenserne

For at kunne kommunikere tydeligt og respektfuld (Assertivt) har vi brug for at kende til vores individuelle rettigheder og vigtigt at vide, hvad det betyder i tale og handling.

De fleste af os har en idé om ret og pligt. Konflikterne opstår, når vi tolker ret og pligt forskelligt. Når kulturer arbejdspladser, familier, m.m. har uskrevne regler om, hvad man må, skal og bør.

ROLLERETTIGHEDER

Dagligdagen er fyldt med roller, som på forskellig vis udvider eller begrænser vores rettigheder, ansvar og pligter. F.eks. forældrerollen, lederroller, medarbejderrollen, ja sågar rollen at være borger i samfundet.

Rollerettighederne afskiller sig fra de personlige rettigheder ved, at de er knyttet til en bestemt funktion og en konkret situation.

Det betyder, at vi i nogle situationer kan have flere roller, som giver forskellige rettigheder – som endog kan være modstridende. En af de mere kendte overlap er f.eks. ytringsfriheden og tavshedspligten.

Nogle roller har tilknyttet pligter. F.eks. socialrådgiveren som har indberetningspligt, borgeren som har oplysningspligt og lægen som har handlepligt.

De forskellige og roller / kasketter har betydning for magtforholdet i vores indbyrdes relationer. Nogle har formel ret til at handle på en måde, som kan få afgørende betydning for andre. For at styrke den menneskelige respekt er det vigtigt, at der er tydelighed omkring de forskellige rettigheder og pligter, da  uklare eller skjulte beføjelser øger ubalancen i magten.

Hver eneste dag kan vi møde mennesker, som ved hjælp af deres kommunikation – ordforråd, kropssprog og tonefald tilraner sig rettigheder (rollemagt), som de formelt ikke har. Derfor er det vigtigt, at være sine rettigheder bevidst, som man ikke bliver offer for uberettiget magtudøvelse.